|
|
Stenbroens granit-oase Zap mellem 16 illustrerede sider om Blågårds Plads og kvarteret omkring. Blågårds Plads er ikke bare hjertet af Nørrebro - det er verdens navle. Blandt pladsens beboere og daglige brugere hersker ingen tvivl om at her er det absolutte udgangspunkt i tilværelsen. Vi befinder os midt i et udpræget arbejder-brokvarter. For et halvt århundrede siden var Blågårds Plads kendt som tilholdssted for sprittere og drukmåse, og en overgang i 1970'erne tillige for narkomaner og narko-pushere. Den tid er forbi.
I dag er pladsen omfattet af fredning. Den er igen blevet rig på børn og unge og danner ramme om fritid og lokalt kulturliv. Den fungerer også som en hjørnesten i bydelens indsats på social- og integrations-området. Med knap 100 logerende husstande bærer Blågårds Plads i dag tydeligt præg af multietnisk tolerance, social samdrægtighed og fælles idræts- og kulturoplevelser året rundt. Stort set alle Københavns torve og pladser er opstået som knude- punkter for samfærdsel og handel. Men Blågårds Plads har aldrig haft nogen trafikal funktion ud over at lægge rum til ulovlig parkering. Blågårds Plads ligger fredeligt klemt inde i et beboelseskvarter kaldet Sorte Firkant. I byrummet danner den en befriende rektangel kranset af høje storbladede lindetræer - en krydsning kaldet Kajserlind - og udsmykket med Kai Nielsens berømte granitfigurer fra 1915. Fortovscafeer, medborgerhus, biblotek og lokalt forretningsliv er med til at skabe liv og leben. Året rundt samles folk om boldspil eller petanque kuglespil på pladsens grusareal. Og i vintertiden er pladsens forsænkede del omdannet til en flittigt benyttet kunstig skøjtebane, der tiltrækker folk fra hele bydelen. Men ellers handler Blågårds Plads rigtig meget om granit og brosten. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
© 2 0 0 1 — 2 0 0 9
A / B B L Å G Å R D S P L A D S 8 - 1 0
· N Ø R R E B R O ·
2 2 0 0 K Ø B E N H A V N N

