denne side er vedligeholdt
Senest opdateret
  22-08-2007
  Fra græsmark, slotshave og jernstøberi til rekreativt åndehul  


Blågårds Plads bliver født

Navnet Nørrebro eksisterede knapt dengang, men vandt indpas efterhånden som hovedstadens nordgående landevej mod Frederiksborg blev brolagt.

Området lå på landsbyen Serridsslevs tidligere jorde, men begyndte at antage karakter af forstad.
Ud over landstederne Blaagaard, Solitude og Store Ravnsborg bestod forstaden stort set blot af Nørrebrogades forløber, Nørre Landevej med traktørsteder og tilhørende stalde.
I området fandtes en mosaisk kirkegård og Assistens Kirkegård bag en gulkalket mur langs landevejen. Desuden lå der møller, gartnerier og nogle jordveje, lave træhuse, blegdamme, enge og overdrev for kvæg på græs.

Planløst vokseværk
I starten efter voldenes fald i 1852 blev Blågård-terrænet gradvis bebygget med mindre etageejendomme og villaer - uden nogen form for planlægning.

Økologisk torvedag på Blågårds Plads
Heegaards fabrik og privatvilla.
Til venstre anes Blågårdsvej, nu brolagt til Blågårdsgade. Bagest ses tidligt spekulationsbyggeri langs hin Bagergade
Folk flyttede til området. Samtidig opstod der småindustrier og værksteder i den nye forstad.
Specielt havde isenkræmmer Mathias A. Heegaard tidligt opkøbt udstykket jord fra Blågården. Allerede i 1828 etablerede han et mægtigt jernstøberi præcis der hvor Blågårds Plads ligger i dag.

Netop derfor undslap lige denne rektangel datidens planløse vokseværk og hastebyggeri.

I 1870-80'erne, da tilstrømningen af landfolk eksploderede, kom byggeriet i Blågård-kvarteret for alvor i gang - stadig uden overordnet plan. Fire til seks etagers lejekaserner skød op som paddehatte i området. Det var rent spekulativt byggeri med høj beboelse og snævre baggårde.

Jernet viger og giver plads
Omkring århundredskiftet var Blågård-området et tætbygget, tætbefolket og ekstremt usundt kvarter, der savnede lys og luft. Derfor opkøbte Københavns Kommune i 1898 Heegaards nu fraflyttede jernstøberi. Meningen var at anlægge et stærkt tiltrængt rekreativt åndehul midt i det tætpakkede Blågård-kvarter.

På fabriksgrunden anlagde kommunen i 1902 en åben gruset plads indrammet af lindetræer. Blågårds Plads har mere end 100 år på bagen.



Gå til sidens top 

 Figur detalje
Hvert afsnit følger en tilstræbt kronologi
Granit og brosten
Navnet opstår
Pladsen fødes
Vort hus opføres
Plads-udsmykning
Kritik og ros
22 granitfigurer
Kampvilje
Hård sanering
Bydel i kog
Multietnisk
Korrekt udtale
Blågårds Kirke
Tolerancen trives
Pladsen til daglig
Tak til ...
 
GÅ VIDERE TIL
Næste 
 Forrige
Historie-start
 



I 1898 flyttede Heegaards fabrik fra Blågård-kvarteret ud til Hillerødgade.

Arealet efter jernstøberiet gav rigelig rum til

Blågårds Plads
Blågårds Kirke
Vores ejendom

  Retur til forside