denne side er vedligeholdt
Senest opdateret
  22-08-2007
  Fra græsmark, slotshave og jernstøberi til rekreativt åndehul  


Sanering og byfornyelse

Under og efter anden verdenskrig talte byens politikere meget om nødvendigheden af at sanee og forny det kompakte og usunde boligbyggeri på Indre Nørrebro. Især kvarteret omkring Blågårds Plads, hvor forslumringen tog hastigt til.

Omkring 1960 var Blågård-kvarteret beboet af godt 18.000 indbyggere, heraf 11.000 i usunde, brandfarlige baggårdshuse uden lys og luft. Området blev betragtet som landets dårligste boligkvarter og fik tilnavnet Sorte Firkant, som udtrykker en art social indignation.

En hårdhændet sanering satte ind først i 1970'erne. Kommunen ryddede hele karreer for beboere og rev husene ned uden plan for, hvad der skulle bygges i stedet.
I årevis lignede Blågård-området en udbombet bydel med masser af nøgne byggetomter og ubeboede kondemnerede ejendomme. Sidst i 1970'erne var indbyggertallet skrumpet til under 8.000.

Blågårds-kvarteret 1980 Kvarteret om Blågårds Plads lignede i 70'erne mest en udbombet bydel.

Nøgne bygge- tomter lå hen og tomme ejendomme ventede på at blive revet ned

Blågårds Plads var ret upåklædt i næsten ti år






Luftfoto fra 1980

Gang i nybyggeriet
Mens Egon Weidekamp var hovedstadens socialdemokratiske bykonge og da hovedparten af Sorte Firkant var jævnet med jorden, blev i 1979 omsider vedtaget en helhedsplan for kvarteret omkring Blågårds Plads.

Den såkaldte ti-punktsplan gav retningslinier for, hvorvidt en ejendom var moden til sanering eller værdig til bevarelse. Kommunens planløse nedrivning af hele boligblokke blev afløst af en mere sindig fremgangsmåde, der i højere grad søgte at inddrage boeboerne.

Helhedsplanen satte også endeligt skub i det længe ventede nybyggeri omkring Blågårds Plads. Og op gennem 1980'erne blev Sorte Firkant forvandlet til den rød-grønne firkant, vi kender i dag, hvor KBIs præfabrikerede fire-etages elementbyggeri dominerer gade- og gård-billedet med rigelig lys, luft og grønt.

Gå til sidens top 

 Figur detalje
Hvert afsnit følger en tilstræbt kronologi
Granit og brosten
Navnet opstår
Pladsen fødes
Vort hus opføres
Plads-udsmykning
Kritik og ros
22 granitfigurer
Kampvilje
Hård sanering
Bydel i kog
Multietnisk
Korrekt udtale
Blågårds Kirke
Tolerancen trives
Pladsen til daglig
Tak til ...
 

Vendepunkt
Overborgmester Egon Weidekamps ti-punkts plan for Indre Nørrebro fik efter 1979 stor betydning for øget beboer- indflydelse på den fortsatte sanering i andre brokvarterer og førte til en mere bevarende og for- bedrende byfornyelse

GÅ VIDERE TIL
Næste 
 Forrige
Historie-start
 
Ny modstand
Planen udlløste også en hastig genop- bygning i kvarteret. Det vakte i 80'erne en ny folke-modstand mod KBIs "plastik- byggeri" og satte en hel bydel i kog


  Retur til forside